savacon@gh.gl
kalaallisut..English
 

 
 

Fåreavlsprogrammet "Fjarvis"

Konsulenttjenesten arbejder fortsat for at øge avlsarbejdet på de enkelte gårde. Den største indsats på avlsområdet, fra såvel Konsulenttjenestens som Upernaviarsuks side, er avlsprogrammet "Fjarvis".

Der er et tæt samarbejde med 7 besætninger omkring registreringen med det nye fåreavlsprogram, som er blevet oversat fra islandsk til grønlandsk i perioden 2005-06. Dog foregår stadig en tilpasning af oversættelsen, grundet programmets størrelse. Dette vil tage en del år at få programmet endeligt oversat, og der må påregnes tålmodighed med implementeringen af programmet.

Det overvejes nu at tage udgangspunkt i en Windows-version af programmet, med en dansk oversættelse af programmet. Ud over de 7 besætninger er der en del andre som er under opstart med anvendelsen af programmet.

En række kurser er gennemført i brugen af programmet fra 2005 og frem til 2008.
Disse kurser forventes fortsat i de kommende år.

Således har fåreholderne mulighed for at få udleveret en gratis fårebog til hver sæson, til registrering i fjarvis. De data som fremkommer blive bearbejdet centralt i det islandske landbrugsselskab, hvorefter at avlsværdier for de enkle avlsdyr fremsendes til fåreavlerne. Selve indtastningen foregår ved fåreholderen selv, og data sendes på e-mail til Island og tilbage i færdig form. Såfremt at der er afleveret data i god tid vil der kunne komme avlsværdier før bedækningen, i december. Den grønlandske fårepopulation er blevet en afdeling i den islandske fårestamme.

Konsulenttjenesten for Landbrug og Upernaviarsuk har opbygget et godt samarbejde med det Islandske Landbrugsselskab, Bændasamtök Islands, og håber at kunne fortsætte og udvide samarbejdet i de kommende år. Landbrugsselskabet har været meget generøst i opbygningsfasen, med at stille personale til rådighed som kursusinstruktører samt ifm oversættelsen af programmet. Konsulenttjenesten betaler for nærværende for databearbejdningen i Island, men på sigt vil der gradvist blive tale om en brugerbetalingsordning, således som det er tilfældet for de islandske fåreavlere.

På følgende adresse kan man hente fjarvis-programmet: www.bondi.is/Pages/777

Yderligere spørgsmål til Aqqalooraq Frederiksen; +299 49 28 06; af.sava@greennet.gl